Forsiden

Autoriseret Psykolog

Kris Simonsen

 

Du kan ikke vælge, hvem du er og hvad du er, men du kan vælge, hvad du gør

Uanset hvad du kommer med

eller kæmper med,

kan du få det meget bedre med dig selv.

Du kan blive bedre til at mærke dig selv,

mærke hvad der er her og nu

og få bedre kontakt med dig selv

og med virkeligheden.

 

Jeg tilbyder en kropsorienteret psykoterapi, som hedder Sensetik terapi. Det betyder først og fremmest, at det du mærker i kroppen danner udgangspunkt for, hvad du gør. Du bruger det, du kan mærke, til at navigere efter.

 

Ofte har vi nogle uhensigtsmæssige vaner, der gør at det er svært at mærke efter, og hvor vi tænker os frem til handlinger uden at lytte til, hvad vi mærker. Terapien går ud på at øge opmærksomheden ved at lytte og mærke efter og derudfra finde handlemulighederne og træffe gode valg. Terapien handler også om, at undersøge de mulige vaner eller mønstre, der ligger i vejen for at kunne mærke efter, lytte til sig selv og tage det, der mærkes, alvorligt.

 

Terapien omfatter en række enkle kropsorienterede teknikker, som støtter dig til at få en bedre kontakt med dig selv og processen med at lytte og mærke efter. Terapien er således en kombination af samtale og kropsterapeutiske interventioner og er effektiv uanset den problemstilling eller det behov, du kommer med.

 

Læse mere om Sensetik terapi her.

 

Jeg tilbyder:

  • Individuel terapi med børn, unge og voksne
  • Familieterapi og parterapi
  • Supervision af psykologer og terapeuter

 

Terapi tilbydes også på engelsk.

 

Ring eller skriv hvis du vil høre mere eller få en tid.

Anvend evt. kontaktformularen her på hjemmesiden.

 

 

Autoriseret Psykolog Kris Simonsen - Praksis i Albertslund og København - 40 46 89 86 - kris@sensetik.dk